Kvalitet er vores flagskib

I Seawell fungerer kvalitet som vores flagskib i alt, vi gør. 
Det er med til at sikre, at vores fisk og skaldyr kommer sikkert og bæredygtigt fra hav til havn – og som slutprodukt ud til vores kunder.  

Hertil er fødevaresikkerhed selvfølgelig et nøgleord, som vi prioriterer i alle dele af vores værdikæde. 

For dig som kunde betyder det, at du kan være tryg ved, at vi lover:

Bæredygtigt fiskeri
og MSC-certificering

For os er det essentielt, at vi kan spore, hvor vores råvarer er fanget, og at fangsten sker efter gældende regler for bæredygtighed, både hvad angår fangstmetode og mængden af specifikke fiskearter.

I forlængelse heraf tilbyder vi også MSC-certificerede produkter.

MSC-mærket er udviklet af den uafhængige organisation Marine Stewardship Council, for at sikre sporbarhed og bæredygtigt fiskeri.

MSC-programmet følger FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO)’s retningslinjer for mærkningsordninger for fisk og produkter fra fisk.

Ansvarligt opdræt
og ASC-certificering

For vores opdrættede fiskeprodukter, er sporbarhed og ansvarlig opdræt og -produktion afgørende.

I forlængelse heraf tilbyder vi ASC-certificerede produkter.

ASC-certificeringen er udviklet af Aquaculture Stewardship Council (ASC) for at sikre miljømæssig og social ansvarlighed.

Systematisk egenkontrol med HACCP

Fødevaresikkerhed under produktion er af aller højeste prioritet.

For at opnå høj fødevaresikkerhed har vi i forbindelse med vores egenkontrol etableret fødevaresikkerhedssystemer på alle vores fabrikker, der bygger på HACCP-principperne.

Fishermens Factory er
FSSC 22000-certificeret

Fisk og skaldyr kræver betydelig opmærksomhed på fødevaresikkerhed, og derfor har vi udbygget vores fødevaresikkerhedssystem yderligere på vores jomfruhummerfabrik, Fishermens Factory, med principperne fra FSSC 22000, som vi også er certificerede i.

FSSC 22000 står for Food Safety System Certification og bygger videre på ISO 22000 og ISO 22002. Standarderne er anerkendt af GFSI (Global Food Safety initiative).

Vores nye fabrik til forædling af jomfruhummer, rundfisk og fladfisk, Filetfabrikken Hanstholm 2, er under godkendelse til også at blive FSSC 22000-certificeret. 

IFS certificering

IFS (International Food Standard) er udviklet af det tyske detailforbund – Handelsverband Deutschland (HDE) – og dens franske modpart – Fédération des Entreprises du Commerce et de la Distribution (FCD) med det formål at sikre, at detailkæder og forbrugere kan stole på, at produkter er sikre og af god kvalitet.

Seawell Hirtshals er IFS Food-certificeret

Som et led i at skabe gennemsigtighed og pålidelighed overfor vores kunder, er de to laksefabrikker i Seawell Hirtshals certificeret i IFS Food.

IFS Food Standarden forholder sig til produkter og produktionsprocesser og vurderer en fødevareproducents evne til at producere sikre, autentiske og kvalitetssikre produkter i henhold til juridiske krav og kundespecifikationer.

IFS Food - Kvalitet er vores flagskib

Seawell Fresh er IFS Broker-certificeret

Seawell Fresh er IFS Broker-certifceret.

IFS Broker er en standard for handelsagenturer, importører og mægleres serviceoverholdelse i henhold til at sikre produktkvalitet og -sikkerhed såvel som sammenlignelighed og gennemsigtighed gennem hele værdikæden.

IFS Broker - Kvalitet er vores flagskib

I Seawell og på alle vores fabrikker stræber vi altid efter at imødekomme vores kunders ønsker til kvalitet og certificeringer.