Køb af ”ny” fabrik 

Filetfabrikken Hanstholm, Fiskefabrik, Filetproduktion på Hanstholm Havn
Facaden på Filetfabrikken Hanstholm 2
En "ny" fabrik er tilføjet til Seawell familien. Det er sket fredag d. 8. september 2023, hvor vi købte os ind i eksisterende lokaler på Kai Lindbergs Gade 22 på Hanstholm Havn.
Support til nuværende produktion

Fabrikken skal skabe mere produktionskapacitet; i første omgang til at supportere produktion af jomfruhummer fra Fishermens Factory eller fileteringsopgaver fra Filetfabrikken Hanstholm i travle perioder.

Samtidig kan fabrikken bidrage med forsyning af skælis internt.

Rum for nye muligheder

Den nye fabrik vil primært beskæftige sig med produktion af fersk og frossen havtaske, blæksprutte og filetproduktion.

Idéen med den nye fabrik er også at skabe rum for at tænke innovativt og afprøve nye produktionslinjer. Mulighederne er mange – den nyindkøbte fabrik huser nemlig 2000 m2, som blandt andet dækker to store fryserum, to frysetunneller, tre produktionsområder, lagerfaciliteter og daglig produktion af 12 tons skælis.

Seawells ønske er fortsat at kunne imødekomme kundernes varierende ønsker til produkttyper. Mere plads er et nødvendigt skridt i den retning.

Flere nyheder

Velkommen til Seawell Fresh!

Seawell Fresh ApS er et nyetableret selskab, som udvider Seawells engagement med fersk fisk.

HM 126 Lilleholm ankommer til Hanstholm

Direkte landing af jomfruhummere til Fishermens Factory fra ny kutter